Arbejdssted Intensiv afsnit 103
Stilling Intensiv sygeplejerske/Klinisk afsnitskoordinator
Evt. øvrige tillidserhverv Tidligere Tillidsrepræsentant.
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Nordjylland (opstillingskreds 2 - Syd)

Fire år i kredsbestyrelsen har givet mig værdifuld indsigt og erfaring, og jeg føler stadig, at jeg kan bidrage - derfor genopstiller jeg til kredsbestyrelsen.

Jeg beskrives ofte som iderig, energisk og kritisk tænkende – egenskaber jeg bruger aktivt i bestyrelsesarbejdet. Jeg siger min mening, deltager i debatten og arbejder for et synligt handlekraftig DSR med blik for medlemmerne.

Det betyder meget for mig at medlemmernes kontingent bruges fornuftigt, og at DSR’s arbejde skaber reel værdi.
Jeg har bl.a. været initiativtager til flere arrangementer som rammer bredt da DSR skal være for alle uanset alder og arbejdssituation.

I en tid, hvor sundhedspolitikken udvikler sig hastigt, ser jeg sygeplejerskers faglighed som afgørende for at sikre sammenhæng og høj kvalitet i Nordjyllands sundhedsvæsen.
Den udvikling ønsker jeg at være en aktiv del af.

Mine mærkesager:
💙Faglighed: Styrke sygeplejerskens rolle og ansvar i samfundet.
💰Løn: En opdateret løn, der matcher vores kompetencer og ansvar.
🤝Arbejdsvilkår: En normering der gør det muligt at yde god sygepleje og omsorg – uden at blive syg. Arbejdsmarkedet skal indrettes, så man kan holde til at langt arbejdsliv.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi sammen kan skabe bedre vilkår for sygeplejersker, patienter og borgere