Arbejdssted Herlev og Gentofte hospital
Stilling Sygeplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv FTR-suppleant
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Hovedstaden (opstillingskreds 2 - Vest)

Jeg hedder Freja Södergran, og jeg stiller op til kredsbestyrelsen i DSR Kreds Hovedstaden.

Jeg har mange års solid organisatorisk erfaring, og er vant til at skabe struktur, skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger og hverdagen og ikke mindst er jeg vandt til at samarbejde på tværs. Det er en styrke, jeg gerne vil bringe ind i kredsbestyrelsens arbejde.
Ikke mindst med de kommende store tiltag i forbindelse med den nye region.

Som fællestillidsrepræsentant-suppleant har jeg tæt kontakt til medlemmerne og kender de udfordringer, sygeplejerskerne møder i deres hverdag. Jeg ved, hvor skoen trykker – og hvordan vi i fællesskab kan arbejde for bedre vilkår, stærkere faglighed og et sundere arbejdsmiljø.

Jeg kan bidrage med:

Overblik og organisatorisk erfaring til at styrke kredsens arbejde.

Professionalisme og engagement i de opgaver, jeg påtager mig.

En samarbejdende tilgang, hvor vi finder løsninger i fællesskab.

Stor indsigt i udfordringerne på arbejdspladserne gennem mit TR-arbejde.

Jeg ønsker at være med til at sikre, at DSR Kreds Hovedstaden står stærkt og arbejder målrettet for medlemmernes interesser – både i den daglige kamp og i de store, langsigtede beslutninger.

Jeg håber, I vil give mig jeres støtte.

Med venlig hilsen
Freja Södergran