Valgoplæg - Kredsbestyrelse Hovedstaden (opstillingskreds 2 - Vest)

En sygeplejerske og en sundhedsplejerske mere – giver liv og forebyggelse til flere ❤️

Og det hele begynder med fremtidens sygeplejersker, de sygeplejestuderende!

Siden jeg gik på sygeplejerskeuddannelsen har jeg kæmpet for bedre vilkår i faget – jeg har råbt op på sociale medier, i TV, radio og debatindlæg. Jeg har deltaget på DSR’s meningsdanneruddannelse - den inspirerede mig til at stille op til kredsbestyrelsen.

Jeg stiller op for at fortsætte kampen for et stærkt sygeplejefag og et DSR, der tør tænke nyt og lytte til alle medlemmer.

Jeg vil kæmpe for:

• Bedre arbejdsvilkår, løn og pension. Fokus på stress og trivsel – ingen skal blive syge af at gå på arbejde.

• Et moderne, lydhørt DSR, der samarbejder mere med de sygeplejestuderende - de er stærke til at formidle, engagere og skabe bevægelse på sociale medier. De viser vejen for fremtidens sygeplejersker – lad os stå endnu mere sammen om bedre vilkår på sygeplejerskeuddannelsen.

• Styrket synlighed af sundhedsplejerskers arbejde og kamp for løn under specialuddannelsen – og bevarelse af tillæg.

Stem på mig – for en tydelig stemme til sygeplejersker, sundhedsplejersker og sygeplejestuderende!

Følg mig på TheDanishNurse – her deler jeg glimt fra mit liv som mor, sundhedsplejerske og som fagpolitisk aktiv.