Louise Gjervig Lehn

Arbejdssted Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark.
Stilling Kredsnæstforperson
Links
Valgoplæg - Kredsnæstforperson Syddanmark

Syddanske medlemmer af DSR og SLS

Jeg tror på sygeplejerskers vigtige betydning i et sammenhængende sundhedsvæsen, og jeg er slet ikke i tvivl om at sygeplejersker kan bidrage med kompetencer og viden. Men, kompetencer og viden forudsætter også prioritering af efter- og videreuddannelse, og ikke mindst tid til fordybelse i en brydningstid med flere reformer og en ny psykiatriplan.

Forandringer kræver ro, stabilitet og viden som jeg som kredsnæstforperson gennem de seneste 4 år kan bidrage med, og jeg vil være topmotiveret for at tale fag, vilkår og rammers betydning for den fremtidige sygepleje. Jeg tror vi kan sikre bedre sammenhæng gennem mere forebyggelse, sundhedsfremme og bedre kvalitet når sygeplejerskers viden bringes i spil i det nære inden vigtige beslutninger tages. Viden for et styrket sundhedsvæsen. Sammen kan beslutningstagere lykkes når samarbejde og vidensdeling går hånd i hånd, og det rimer på de værdier jeg vil bygge videre på. I samarbejde, ordentlighed og ved mere indflydelse vil jeg fortsat kæmpe videre i givtige samarbejdsfora og de betydningsfulde netværk jeg har opbygget til glæde og gavn for sygeplejen og sygeplejerskerne.

Jeg håber du vil sætte din tillid på mig, så jeg kan tale sygeplejerskers værd - det er min største mærkesag!

Kontakt mig gerne :)