
Birthe Overgaard
Arbejdssted | OUH - Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg |
Stilling | Anæstesisygeplejerske/ Arbejdsmiljøkoordinator |
Evt. øvrige tillidserhverv | 10 år som lokal tillidsrepræsentant for 200 sygeplejersker og 4 år som Fællestillidsrepræsentant på OUH. |
Kære sygeplejersker
Jeg stiller op som kredsnæstforkvinde fordi jeg brænder for sygeplejen, ordentlige vilkår og fordi sygeplejersker er og bliver krumtappen i vores sundhedsvæsen. Jeg har over 10 års erfaring som tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant og kredsbestyrelsesmedlem og kender hverdagen på gulvet.
Vi står foran en stor sundhedsreform. Sygeplejerskers faglighed skal bruges mere, med større ansvar og tydelig rolle som indgang til sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråds udspil “Sygeplejersker for et sundere samfund” viser vejen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen med færre unødvendige indlæggelser.
Hvorfor vælge mig?
Høj faglighed og sygepleje er kernen i min identitet. Jeg har specialuddannelser i intensiv- og anæstesisygepleje, er konfliktmægler, supervisor og under uddannelse i organisationspsykologi. Jeg kender glæden ved at gøre en forskel og presset ved utilstrækkelige rammer og vil arbejde som åben og handlekraftig kredsnæstformand, der tager medlemmernes perspektiv alvorligt og styrker DSR’s arbejde lokalt.
Fokusområder:
• Attraktive vilkår og karriereveje
• Faglig ledelse og videreuddannelse
• Agilt DSR, klar til forandring
• Realisere DSR’s sundhedspolitiske udspil lokalt
Sammen er vi stærkest – og det er nu, vi skal handle.
VH
Birthe Overgaard