Ditte Marie Hammer

Jeg bliver irriteret over udtrykket ’varme hænder’, frustreret over begrebet ’helhedspleje’, ærgerlig over at sygeplejersker knap findes i rapporten om Sundhedsreformen, og jeg bliver decideret sur over det kønsopdelte lønlandskab.

Men:
Jeg lægger det til side, når jeg har taletid hos de som har indflydelse på vores løn og vilkår, og forsøger i stedet at være på deres banehalvdel.

Møder jeg mennesker med et liberalt mindset, lægger jeg vægt på vigtigheden i et stærkt sundhedsvæsen for at sikre et så stort arbejdsudbud som muligt, og er det medlemmer af Enhedslisten, fokuserer jeg på et stærkt offentligt sundhedsvæsen som værn mod ulighed.

Anæstesisygeplejersker forsikrer jeg om at bedre honorering om rådighedsvagter, har fokus i DSR, og er jeg med Sundhedsplejersker spørger jeg til niveauinddeling og forebyggelse.
Er jeg på Diakonissestiftelsen for at tale med studerende, lægger jeg vægt på de mange karrieremuligheder som uddannelsen giver.
Har jeg møde med ’mine’ FTR’ere overvejer jeg hvad der er relevant for de kan fremstå vidende og troværdige overfor deres direktioner, og har jeg taletid på TR-møder er mit mål at de skal have noget med tilbage, som spiller dem gode i TRIO-samarbejdet og i forhold til medlemmerne.
Ikke et ord om mig: Det er rollen som er den vigtige.