Andreas Lund Florague Andersen

Arbejdssted Region Syddanmark - Socialcenter Lillebælt - Egely
Stilling Sygeplejerske i staben med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
Evt. øvrige tillidserhverv Kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Syddanmark
Links
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Syddanmark (opstillingskreds 1 - Øst)

Jeg genopstiller fordi der er behov for at vende den negative medlemsudvikling. Jeg frygter nemlig en fremtid, hvor vi som fagbevægelse står svagere i forhandlingerne på alle niveauer, såfremt vi fortsat mister medlemmer. Derfor ser jeg det som den allervigtigste opgave i de kommende år, at styrke DSR og kredsen i en retning, hvor sygeplejerskerne ønsker at være medlem, fordi de kan se sig selv i de tilbud og muligheder som DSR giver dem

Jeg vil derfor kæmpe for at styrke medlemsrekruttering, og gøre DSR synlige ude på arbejdspladserne, samtidig med at medlemmerne skal medinddrages

Jeg vil ikke spilde spalteplads på at omtale løn og arbejdsvilkår, da stort set alle kandidater nævner dette i deres oplæg, og jeg kan tilslutte mig dette

Jeg har selv været med til at stemme for en reducering af kredsnæstforpersoner, og derfor synes jeg det bliver ekstra vigtigt at kredsbestyrelsesmedlemmerne er med til at løfte opgaver såsom politisk lobbyisme. En opgave jeg har stor erfaring med på forskellige niveauer såsom at italesætte sygeplejerskers vilkår i medierne eller drøfte dette med folkevalgte politikere

Bliver jeg genvalgt til kredsbestyrelsen fortsætter jeg med at have de analytiske briller på, og se emnerne fra forskellige perspektiver, og bringe mine mangeårige erfaringer i spil