Arbejdssted Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn
Stilling Sygeplejerske
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Hovedstaden (opstillingskreds 1 - Central)

For mig er det afgørende, at Dansk Sygeplejeråd giver mening for det enkelte medlem.
Derfor har jeg valgt at genopstille til kredsbestyrelsen.
Som sygeplejerske skal man mærke, at det har værdi at være organiseret – både i hverdagen og i det fagpolitiske fællesskab.
Det skal være tydeligt, hvad man får som medlem, og der skal være synlighed om den forskel, DSR gør – fagligt, arbejdsmiljømæssigt og politisk.

Jeg tror på, at vi skal turde tage stilling til, hvordan DSR er bygget op, og hvordan vi bedst repræsenterer medlemmerne.
Derfor har jeg i denne periode været med i arbejdsgruppen, der har arbejdet med strukturændringer i DSR. Det arbejde er langt fra færdigt, og jeg stiller op for at sikre, det tages op igen og føres videre.

Lidt om mig:
Jeg blev færdigudannet som sygeplejerske i 2023, under hele min studietid var jeg aktiv i SLS og jeg sad bl.a. i forretningsudvalget. Jeg arbejder på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn og er i gang med min intensiv specialuddannelse.