Arbejdssted Rigshospitalet, Transplantation & Sygdomme I Fordøjelsessystemet
Stilling Forløbssygeplejerske
Evt. øvrige tillidserhverv Tillidsrepræsentant
Links
Valgoplæg - Kredsbestyrelse Hovedstaden (opstillingskreds 1 - Central)

Sygeplejersker flygter fra faget – og det går direkte ud over patienterne.

Jeg stiller op til kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden. Fordi vi skal sikre ordentlige vilkår og høj faglighed - så sygeplejersker forbliver i faget.

💪 Vores faglighed skal respekteres. Sygepleje er ikke bare sygepleje. Vi specialiserer os – og det skal anerkendes.

⛑️ Ingen sygeplejerske skal stå alene med ansvaret, når rammerne er for stramme. Et travlt sundhedsvæsen må aldrig sætte den enkeltes autorisation på spil.

💸 Vi skal ikke finde os i fejl på vores lønsedler. Hvilke andre faggrupper accepterer fejl måned efter måned?

🎲 Vi er ikke ludobrikker, der kan flyttes rundt. Vi skal vide, hvor vi møder ind – også efter fusionen af Region H og Øst.

Jeg er TR og har mærket på egen krop, hvad det betyder, når vi ikke står stærkt nok sammen. Min baggrund som tidligere ungdomspolitisk aktiv har givet mig erfaring med at rejse en dagsorden og få andre med.

Jeg tror på, at man ikke kan sidde på bænken og vente på, at andre gør noget.
Samtidig lover jeg ikke mirakler – men jeg vil tage kampen, løfte de vigtige emner og være vedholdende i dialogen.

Vores vilkår forandres lige nu i hele regionen – derfor skal vi have en stærk og handlekraftig kredsbestyrelse.
Det vil jeg gerne være med til at sikre.