Lotte Frank Kirkegaard

Indstillet af bestyrelsen fra SuperBrugsen Øster Bordingvej
Stillings beskrivelse Afdelingsleder ESG og bæredygtighed
Valgt første gang til Coops landsråd Nyopstillet
Motivation

Min motivation er først og fremmest at styrke og udvikle Coop som en ansvarlig og bæredygtig aktør i detailsektoren. Jeg har set de positive effekter, som velovervejede og bæredygtige initiativer kan have, og jeg er ivrig efter at bringe denne viden i spil for at gøre Coop endnu stærkere og mere fremtidsorienteret.

Demokratisk ledede organisationer har en helt særlig mulighed for at tænke langsigtet og har stor indflydelse på og har stor indflydelse på sine omgivelser - både mennesker, natur og lokalsamfund. Derfor har vi som medlemmer en særlig forpligtelse til at varetage driften samvittighedsfuldt - det vil jeg gerne være med til!

"Som medlem af Coops landsråd vil jeg arbejde dedikeret for at fremme bæredygtige løsninger i detailhandelen. Sammen kan vi sikre, at vores fælles forening ikke blot skaber økonomisk værdi, men også tager et aktivt samfundsansvar ved at støtte den grønne omstilling og klimatilpasning i hele Danmark."

Idéer og holdning

Som medlem af landsrådet vil jeg arbejde dedikeret for særligt tre områder:

  • At fastholde og styrke kundeprogrammer, som giver direkte økonomiske fordele til os som medlemmer.
  • At sikre langsigtet stabilitet i detailmarkedet, så kunder og samarbejdspartnere kan føle sig trygge ved deres valg af Coop.
  • At fremme bæredygtige løsninger inden for detailhandelen, der gavner både miljøet og kundernes økonomi.
Mine ideer centrerer sig omkring at integrere ESG-principper dybere i Coop's forretningsstrategi. Dette inkluderer at fremme miljøvenlige praksisser, styrke sociale engagementer og sikre gennemsigtig og ansvarlig ledelse. Min holdning er, at alle medlemmer og kunder skal have mulighed for at påvirke og deltage aktivt i vores fælles mål.

Fokus for Fremtiden
Grundliggende for Coop i fremtiden er:
  • At vedblive med at drive en sund virksomhed funderet stærkt i de demokratiske principper.
  • Fortsat at værne om en retfærdig detailhandelspraksis.
  • At sikre en økonomisk og socialt bæredygtig forretningsmodel i hele Danmark. Dette indebærer at integrere bæredygtighed i investeringsprocessen og arbejde mod klimamål.
  • At arbejde for nye løsninger, der kan bidrage til den grønne omstilling.
Hvad kan du bidrage med i landsrådet?

Der er stort behov for viden om og erfaring med ESG og grøn omstilling i de ledende organer i danske virksomheder og organisationer. Det er mit professionelle felt, som jeg har arbejdet med på ledelsesniveau i ca. 15 år.

Jeg har også erfaring fra demokratisk ledede virksomheder. Igennem en årrække har jeg lagt min arbejdskraft i repræsentantskab og bestyrelse i en demokratisk ledet virksomhed i min fritid, og jeg bringer derfor erfaring fra det arbejde med mig ind i Coop.

Med en lang ledelsesmæssig erfaring i at arbejde strategisk med bæredygtighed og grøn omstilling vil jeg bidrage til, at Coop ikke blot lever op til stigende EU-krav, men også understøtter løsninger på fremtidens udfordringer. Det ligger mig på sinde, at Coop skal være et godt sted at arbejde, og at vi værner om den demokratiske form og udviser god og samvittighedsfuld ledelsesskik.

Den viden og erfaring vil jeg bruge i mit arbejde for Coop.