John Pedersen

Lokalsamfundets sammenhængskraft er under pres, de politiske vinde blæser “storbyens vej” - og storbyen er i den forbindelse altid “kommunens største by”. Alle sammenhængskraftens elementer – dvs. skoler, institutioner, offentlige kontorer m.v. - flyttes til den lokale ”storby” og resten er overladt til lokale fællesskaber, foreninger og det erhvervsliv, der kan eksistere decentralt. Brugsforeninger har siden starten spillet en central rolle i lokalsamfundet – men har aldrig haft en større og mere vigtig rolle end nu. Begrebet “Vi mødes i Brugsen” skal tages særdeles alvorligt, gældende fra den lille superlokale ”Brugsen” til Superbrugsen, der nu – i ”storbyssammenhæng” - også er blevet en del af lokalsamfundet. Men dette: ”Vi mødes i Brugsen” skal plejes omhyggeligt af uddeler, butiksbestyrer, butiksråd eller bestyrelse for ikke at miste funktionen som en fællesskabsbevarende faktor til de fremstormene rene markedskræfter uden interesse i lokale fællesskaber og hvor varens pris giver troløse kunder. - Og dét arbejde kræver strategiske, langsigtede og modige beslutninger.Derfor Coop amba Landsråd – og derfor en repræsentant med fokus på Coop ́s rolle i lokalsamfundet.

På et “nationalt” plan arbejdes der med at skabe et tilhørsforhold igennem medlemskab, bonus, medelemstilbud og fokus på “sundevaner” m.v. (Samvirke).

Det er for at modvirke den “troløshed” som er en følge af “billigste pris”, tilbudsaviserne m.v.

På helt lokalt plan er opgaven (som er svær)  at skabe endnu mere tilhørsforhold - da prisen er højere og vareudbuddet mindre. Det kræver et engagement i lokalsamfundet udover “at sælge varer” at overvinde den hurdle.
 - det betyder en strategi, ideer, planer og gode eksempler der kan bredes ud - til gavn for den omsætning der skal til for at bevare den lokale brugs (- og 365`ern måske).

Mange års intensivt virke i lokalt foreningsliv - og altid i tæt samarbejde med Dagli` Brugsen Bogø ( uddeler Ulrik Bonnerup) f.eks. I Bosætningsgruppen, Den Selvejende Hal, Fredagsbarer og fællessang i butikken for at nævne nogen af de mange initiativer, der førte til at Bogø blev kåret som  “årets landsby” .
dertil en Mastergrad fra RUC i Socialt Entreprenørskab (MSE) med masteropgaven “COOP v’er 2.0” med fokus på ledelse af kooperative selskaber.

68 år gammel og bosiddende på Bogø - ” den lysegrønne ø” - og har igennem de sidste 25 år været stærkt engageret i udviklingen af fælleskabet i lokalsamfundet via en vidtfavnende og decentral foreningsdannelse. Det er sket igennem 10 år som formand for Bogø Møllelaug, hvor Bogø Mølle fik en central rolle som kulturelt samlingssted for hele øen. Derefter var der 10 år som formand for Bogø IF med en række underafdelinger og en plads i den selvejende Bogø Idrætscenter ́s bestyrelse, hvor vi bl.a. byggede en egenfinansieret “Hal 2”.  Undervejs var der så Foreningen “Portalen” som måske har været den mest “fællesskabende” faktor i at Bogø har noget af det mest bredtfavnende og antalsmæssigt største antal foreninger, laugs- og fællesskabende initiativer, ved at være en paraply- og iværksætterorganisation på lokalt plan. - og så er der alle de andre initiativer som jeg har været en del af - eller været opmand til - og som bl.a. var medvirkende til at Bogø blev kåret som “Årets landsby” i TVØst. Arbejdsmæssigt har jeg arbejdet bredt i hele det sociale felt og i mange år som leder og chef for store institutioner og kommunale organisationer - fra de stærkt handicappede indenfor både udviklingshæmmede, psykiatriske, fysisk syge mennesker og ældre borgere som ældrechef i Næstved Kommune. I mit CV ligger der en mastergrad fra Roskilde Universitet i Socialt Entreprenørskab (MSE) med en masterafhandling omhandlende ledelse af kooperative organisationer med titlen “Coop ver.2.0” - herunder andelsbevægelsens historie med fokus på den danske udvikling i de danske brugsforeninger. Familiært er vi – rent historisk - knyttet til Brugsen i Blangslev, hvor mine bedsteforældre var andelshavere og hvor min morbror blev uddannet inden han blev uddeler på bl.a. Ndr. Frihavnsgade, Axeltorv og Vesterbrogade – og hvor vi alle fik et ”ekstrajob” – ”vi mødes i brugsen”” – forstås.