Kirsten Heimdal

Indstillet af bestyrelsen fra Karise Brugsforening
Stillings beskrivelse Formand for Karise Brugsforening
Valgt første gang til Coops landsråd 2016
Links
Motivation

Coop er midt i en brydningstid, hvor det er vigtigt, at Coops Landsråd står sammen om at få Coop ambas nye foreningsstrategi ud at leve både i de Coop-ejede og i brugsforeningsbutikkerne.

Det vil jeg rigtig gerne være med til. Jeg har siddet i Landsrådet siden 2016 og har derfor været med, da Coops krise opstod, og også været med til at beslutte nye vedtægter og den nye foreningsstrategi for Coop amba.

Jeg er meget fascineret af andelstanken – det at man er sammen om at få ting til at fungere til glæde for mange, det vil jeg arbejde for fortsat sker i Coop.

Jeg er stolt af, at være en del af Coop – og det vil jeg gerne blive ved med at være - derfor er det vigtigt for mig fortsat at arbejde for de værdier, der kendetegner Coop.

DET GI’R MENING – for mig
Idéer og holdning

Jeg vil arbejde for at Coop amba fremover fremstår som ÉN forening for alle landets butikker, uanset om det er brugsforeninger eller Coop-ejede butikker. Den nye foreningsstrategi skal ud at leve med klare retningslinjer for arbejdet – det skal være klart for alle, hvordan vi sammen bedst skaber en forening, som de 2 mio. ejere kan se sig selv være en del af.

Coop amba skal være en tydelig forening, der vil gå forrest for at sikre, at det vi putter i munden, smører på huden etc. er det bedste, man kan få uden skadelige stoffer osv. – med andre ord vi skal tilbage på sporet, som den forening der sætter omtanke for miljø, ærlighed, indflydelse og nytænkning for mennesker og dyr højt.

Kunder og medejere må ikke tvivle på, at Coops butikker er det bedste valg.

DET GI’R MENING – for mig
Hvad kan du bidrage med i landsrådet?

Forening og kultur – har været medlem af landsrådet siden 2016, det giver erfaring i at forene forening med forretning.

Foreningsstyring og bestyrelsesarbejde – Har været med i Karise Brugsforenings bestyrelse siden 2007, som formand siden 2010.

Risikostyring og strategiudvikling – det er en del af Karise Brugsforenings opgave at indarbejde risici i brugsforeningens strategi.
Baggrund og interesser
Jeg er gift og nyder min have, er et stort familie menneske, og vil gerne være meget sammen med børn, svigerbørn og børnebørn. Ferier nydes bedst fra campingvognen, uanset om det er i Danmark eller i udlandet, og det er altid en oplevelse at studere de lokale supermarkeder.