Søren Dalum Tinggaard

Kandidat
Hvem er jeg...

Jeg er CEO i Friland, der er Danish Crowns økologiske enhed.
Inden jeg tiltrådte som CEO i Friland har jeg arbejdet 4 år i Shanghai som CEO for Danish Crowns kinesiske forædlingsaktiviteter.
Jeg er uddannet som Cand Oecon - økonom fra Aarhus Universitet.
Jeg har tidligere siddet i AP Pensions bestyrelse senest som næstformand og som formand for revisionsudvalget, lige som jeg har siddet i bestyrelsen for Skjern Bank - ligeledes som formand for revisionsudvalget.
Jeg har derfor stor erfaring med bestyrelsesarbejdet i en finansiel virksomhed. Jeg har viden og erfaring med strategiarbejdet i bestyrelsen, Jeg har forståelse for- og erfaring med ledelse, omkostningsfokus og markedsforståelse i den finansielle sektor.
Jeg vil meget gerne stille min erfaring til rådighed fror AP Pension i den kommende periode.

Hvorfor skal I stemme på mig...

AP Pension har i en periode udviklet sig fra at være pensionsbranchens frække lillebror til at være en af topspillerne blandt danske pensionsselskaber - specielt baseret på meget flotte afkastresultater. De seneste år har udviklingen dog været mindre synlig og AP Pension står overfor et genbesøg af strategiplanen for at genopbygge konkurrencedygtigheden i markedet.
Dette arbejde som er en af bestyrelsens kerneansvarsområder passer perfekt med min viden og erfaring.