Jakob Nymand Larsen

Kandidat
Hvem er jeg...

Jeg er 51 år, og har 25 års erfaring i Forsikringsbranchen hvor jeg i langt størstedelen af årene har været ansat i Kundeejede forsikringsselskaber. Der er en helt særlig ånd i disse selskaber – hvor der værnes om medlemmernes interesser. Det tiltrækker mig meget.

I dag er jeg ansat som erhvervskonsulent i LB Forsikring, hvor jeg sammen med mine dygtige kolleger betjener selskabets erhvervs medlemmer, i forbindelse med indtegning af nye forsikringer samt gennemgange af nuværende forsikringsbehov og ønsker for eksisterende medlemmer.

Hvorfor skal I stemme på mig...

I skal stemme på mig, da jeg mener jeg har en masse at bidrage med fra min karrierer i branchen. Jeg ser det som vigtigt, at jeg først og fremmest skal lære delegeret forsamlingen at kende og den måde der arbejdes på.
Jeg vil på saglig facon bidrage med indspark til at gøre selskabet endnu mere attraktivt. Jeg har allerede et par gode idéer til forbedringer, som jeg mener man kan gøre på den korte bane, og som man vil kunne gøre en forskel.
I en rolle som delegeret er det vigtigt, at bidrage – og derfor vil man også opleve mig som engageret i mit arbejde som delegeret.

Jeg håber på din stemme i valgperioden fra Den 22. januar til den 12. februar 2025.