Anette Hallstrøm
Jeg er selvstændig podcastproducer og Sekretariatschef to dage om ugen i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers. Jeg går meget op i, både professionelt og privat, at gøre alt hvad jeg kan for at være med til at redde planeten, både via netværket og via de podcasts, jeg producerer for kunderne, hvor flere kredser om bæredygtighed og relaterede emner. Jeg er mor til to voksne døtre, har en kæreste og en hund - og et sommerhus på Orø med en vild have.
I skal stemme på mig, hvis I vil vælge en profil, der kæmper dag og nat for, at der vil være en planet at give videre til vores børn og børnebørn og deres efterkommere. Jeg har selv levet et ubekymret liv med ubegrænset forbrug men har de sidste 6 år fjernet alt unødigt. Samtidig er det afgørende for mig, at mine penge kommer til at arbejde for mest mulig bæredygtighed i denne verden. Det skylder vi vores efterkommere.