Peter Kaarup
Jeg er 57 år, gift med Lene og far til 3 voksne børn. Bor i Stavtrup ved Aarhus og arbejder i og er medejer af Winest A/S - Danmarks eneste regulerede vinfond (AIF). Kommer ud af den finansielle branche, hvor størsteparten har været i diverse banker og senere kapitalforvaltere.
Jeg holder af at være aktiv og netværksorienteret og dyrker derfor en masse sport og deltager i diverse netværk, samt bestyrelser i bl.a. fodbold.
Jeg mener at have den fornødne teoretiske og praktiske baggrund for at bliver delegeret. Har i mange år beskæftiget mig med investering, formuerådgivning og skatteoptimering for både private og erhvervskunder.
Desuden har pension altid interesseret mig og har i samarbejde med pensionsmægler sat vores eget pensionsunivers op i samarbejde med AP Pension. Ved at vælge mig, får man en engageret profil ind, som er pragmatisk, praktisk og løsningsorienteret til gavn for kunderne i og AP Pension, da det efter min mening er vigtigt at det vender begge veje.