Niels Jørgen Ellegaard
Niels Jørgen Ellegaard, 66 år gammel og bosiddende i V. Aaby mellem Faaborg og Svendborg.
Jeg er ansat i Sparekassen Sjælland-Fyn og har været det i snart 49 år og har gennem årene arbejdet med såvel privat- som erhvervskunder og er nu ansat som filialsupporter.
Har været fagligt valgt i Sparekassen med diverse poster siden 1988 og er aktuelt tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalgsmedlem. Desuden er jeg bestyrelsesmedlem i Finansforbundet Kreds Øst og jeg har deltaget i dette arbejde siden 2004, og har været næstformand i 17 år frem til april 2024. I samme periode repræsenterede jeg Finansforbundet Kreds Øst i Finansforbundets Hovedbestyrelse.
Har siddet i bestyrelsen for Foreningen AP Pension f.m.b.a. siden 2017 og har tidligere siddet i bestyrelsen i FSP Pension 3 år op til fusionen med AP Pension.
Har ligeledes bestyrelseserfaring som medarbejdervalg bestyrelsesmedlem i Sparekassen Faaborg i godt 20 år og desuden også bestyrelsesmedlem i TietgenSkolen i Odense i ca. 13 år.
Af personlige egenskaber, som er vigtige i forhold til bestyrelsesarbejdet, kan bl.a. nævnes: analytisk sans, grundig i mit arbejde, stort kendskab til foreningskultur og forenings- og medlemseje, regnskabsforståelse, overblik, sans for detaljen, meget arbejdsom og kan og vil gerne afsætte den nødvendige tid til dels forberedelse og til mødeaktiviteter, som bestyrelsesmedlem. Gode samarbejdsevner og respekt for ”modparten”.
Sætter stor pris på dialog, ansvarlighed, respekt og tillid.
Jeg stiller op til genvalg til bestyrelsen i Foreningen AP Pension f.m.b.a. fordi jeg fortsat mener jeg har noget at byde ind med i bestyrelsesarbejdet. Jeg kan med mange års bestyrelseserfaring byde ind med meget i forhold til bl.a. strategi, foreningsejerskab, regnskab, forretningsforståelse og jeg vil gerne fortsat arbejde for at Pensionskassen er til for alle medlemmer og vil bevare vores kerneværdier også i fremtiden, herunder kundeejerskabet – og det i et meget udfordrende pensionsmarked. Jeg vil også genre være med på til at komme i mål med nyt kernesystem og følge strategien ”Kundenær” på nærmeste hold.
Selvom jeg er ved at være oppe i årene har jeg ikke tænkt mig af ”løbe af pladsen” i den kommende valgperiode frem til 2027.
Med en stemme på mig får et bestyrelsesmedlem der altid er forberedt til møderne og som har forholdt sig til bestyrelsesmaterialet. Jeg er bredt funderet og vil ikke kun løbe efter én mærkesag, idet vi som bestyrelsesmedlem skal se på helheden og hele tiden vurdere hvad der er bedst for medlemmerne og koncernen AP Pension i den givne situation.
Sæt kryds ved Niels Jørgen Ellegaard på jeres stemmeseddel - på forhånd tak for støtten og opbakningen.