
Tine Vinther Clausen
Beskæftigelse | Seniorprojektleder |
Eksterne henvisninger |
Jeg har siddet i repræsentantskabet i 4 år og jeg stiller op igen fordi selve andelstanken aldrig har været vigtigere og så tilmed indenfor et område, der er af afgørende betydning for vores lands stabilitet, sikkerhed men også udvikling.
Den grønne omstilling er vigtig for vores klima og sikkerhed, nu og i fremtiden. Afgørende for vores forsyningssikkerhed i DK men også i relation til vores nabolande. Det er komplekst og derfor skal vi, der er i repræsentantskabet, sikre at det samtidig er forståeligt og meningsfyldt for andelshaverne. Vi skal sikre dialog og udsyn, da Andel er en stor spiller i markedet og vi skal som repræsentantskabsmedlemmer kunne forklare hvorfor og hvordan, når vi møder folk. Vi er både ambassadører og repræsentanter for andelshaverne.
Vi skal tales vores sag overfor bestyrelsen og ledelsen. Dette vigtige arbejde vil jeg gerne fortsat være en del af.
Andelshaverne skal have en klar og tydelig stemme med erfaring inden for området. Derfor stiller jeg op, og håber på din opbakning og din stemme ved repræsentantskabsvalget.
Det er vigtigt med mennesker der skaber noget sammen. Sådan et menneske er jeg. Vi skal turde se de store muligheder og udfordringer i øjnene og vi skal samtidig handle og være ansvarlige ud fra det, der giver lokal værdi. Andel ejes af dig og mig. Det kræver vores engagement. Derfor stiller jeg op.