Lykke Outzen Mørk
Medejer | Privatperson |
Fødselsdato | 8.9.1974 |
Beskæftigelse | Jurist |
Navnet er Lykke Outzen Mørk, jeg bor i Køge og har sommerhus på Bornholm, hvor jeg modtager grøn strøm fra OK.
Mit daglige arbejde er som jurist i Faxe Kommune, og ved siden af varetager jeg forskellige bestyrelsesposter, bl.a. i GF Forsikring, formand for GF Østsjælland og for Sandmarksbo Kollektivbebyggelse, sidder i repræsentantskabet i Realdania, og så er jeg løbetræner i Køge Atletik & Motion.
Igennem mit liv har jeg arbejdet frivilligt i en række foreninger, og de sidste otte år har jeg involveret mig i de mere professionelle foreninger og selskaber. Den røde tråd i dette virke har været foreninger og selskaber, som skaber rammer for fællesskaber, og som styres gennem demokratiske valg.
OK er et kundeejet selskab, som tilbyder en række forskellige grønne løsninger, og hvor der er fokus på den nødvendige grønne transformation. Det er ikke et selskab, som skal skabe profit til aktionærerne, men giver overskuddet til medejerne og støtter lokale tiltag.
Med mine juridiske kompetencer og erfaring fra forskellige tillidsposter kan jeg være en stærk repræsentant for den almindelige forbruger med fokus på fællesskaber og demokratiske valg.
Jeg ønsker at sikre moderne og grønne løsninger, som er lette at vælge og bruge, så endnu flere vælger OK som leverandør. Jeg kan være med til at præge tiltag til gavn for lokalsamfundet og sikre, at OK holder fast i den gode andelstanke.