Anton Kjærgaard Walker

Postnummer og By 2300 København S
Alder 20 år
Studie Underviser i genbrug og bæredygtighed ved Københavns Kommunes Team Bæredygtig Generation
Eksterne henvisninger
Hvem er jeg

Hejsa! Mit navn er Anton, og jeg håber på at blive valgt til Ungeråd KBH for sjette gang i træk.

De seneste fem år har jeg brugt en rigtig stor del af min fritid på at arbejde for ungdommens sag på rådhuset, ved at være medlem af Ungeråd KBH. Det har indtil videre været en kæmpestor ære at være del af arbejdet, og jeg håber på at få mulighed for at få et sidste år som medlem.

Når ikke jeg laver ungerådsarbejde eller underviser folkeskoleelever i genbrug og bæredygtighed, elsker jeg at spille blues-klaver og bage brød med min surdej!

Mit ungeråds-CV:
Medlem af Ungeråd KBH, oktober 2017 - i dag
Talsperson af Ungeråd KBH, november 2018 - i dag

Hvorfor skal du stemme på mig

Mere ungeindflydelse i København
Som unge mennesker bliver vi alt for sjældent lyttet til og taget seriøst, selv når der tages beslutninger der har direkte indflydelse på vores liv. Om det er hvad vi skal arbejde med i undervisningen, hvordan vores skoler skal se ud i fremtiden, hvordan pengene i kommunen skal fordeles eller endda hvordan og hvorvidt man skal udvikle nye områder af vores by, så fylder vores stemmer ikke nok! Dette vil jeg rigtig gerne fortsætte med at forsøge at lave om på!


En mere klimabevist folkeskole
I folkeskoleloven står der, at folkeskolen skal danne de elever der går på skolen. Det mener jeg ikke at den gør, hvis ikke der i høj grad undervises i klimaforandringer og bæredygtighed på tværs af alle fag. Klimakrisen er den største udfordring vi som menneskelighed står overfor, og det bør være et krav at folkeskolen klæder os på, til at gå det i møde!
Jeg har siden 2020 været med til at arbejde med lige netop denne sag i ungerådet, hvilket har resulteret i, at kommunen har lavet en taskforce, som arbejder for at lave en handleplan på området. Så det går i den rigtige retning - bare ikke hurtigt nok!