Laura Josefia Falk

Postnummer og By 2100 København Ø
Alder 19
Studie Student fra Rysensteen Gymnasium
Hvem er jeg
Hej!
Mit navn er Laura, jeg er 19 år og lige blevet student fra Rysensteen Gymnasium.
Nu har jeg sabbatår, hvilket jeg bruger på at arbejde som tutor og dyrke mine interesser - musik og politik.
Jeg er meget aktiv og spiller både violin og synger i kor - og så bruger jeg selvfølgelig en masse tid på at være aktiv i ungerådet.
Jeg var nemlig i 2017 med til at grundlægge rådet, og jeg har siden været valgt ind hvert år - det håber jeg meget at blive igen, da jeg stadig føler, at der er meget at gøre for Københavns ungdom!!
Hvorfor skal du stemme på mig
Hvis jeg får lov at blive valgt ind igen, er der primært to mærkesager, som jeg vil kæmpe videre for:
Den første er klimakrisen!
Vi bliver nødt til at tage et større ansvar som by og gå foran på den grønne omstilling. Dette vil være en videreførelse af noget arbejde, jeg tidligere har lagt i ungerådet, hvor jeg bl.a. har været med til at nedsætte og deltage i en taskforce, der skulle arbejde med den grønne omstilling i de københavnske folkeskoler.
Arbejdet er dog langt fra færdigt, og jeg har masser af blod på tanden for at arbejde videre.
Den anden mærkesag er den store mistrivselskrise, som vi ser blandt unge.
Flere og flere unge er i psykisk mistrivsel og har ikke adgang til den hjælp, som de behøver. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Jeg vil b.la. arbejde for en bedre overgang i systemet, når man fylder 18 og en bedre og hurtigere adgang til den nødvendige hjælp.