Selma My Thelander

Alder 15
Studie Skole: Skolen ved Sundet, Arbejde: Øens advokat og Ejendomsadministration.
Eksterne henvisninger
Hvem er jeg
Hey<3

Mit navn er Selma My Thelander, og jeg er født og opvokset i København. Jeg går på Skolen ved Sundet på Amager, og bruger til hverdag min tid på mit arbejde, på at lytte til LP-plader, lave smykker og opleve nye eventyr og oplevelser med mennesker jeg holder af. 

Jeg har lige siden jeg kan huske været en frisk og stædig ung pige, som aldrig har været god til at holde mine meninger og holdninger for mig selv. Jeg elsker at dele mine synspunkter på både store og små ting, og nyder stor glæde i at sætte dybere og meningsfulde samtaler med mine venner igang, for at få tankerne til at flyde og ideerne til at komme. 

Jeg har siden 0. klasse været elevrådsrepræsentant. En kort periode været medlem af KFE/ Københavns Fælles Elevråd, og er tidligere klimaaktivist og stolt feminist. Jeg lærte tidligt at sætte mine meninger og holdninger på områder, der kan hjælpe samfundet og dets unge til en hverdag, hvor der skal være plads til alt og alle.




Hvorfor skal du stemme på mig
Jeg synes at du skal stemme på mig, fordi mit hjerte brænder for København og skabelsen af nye fantastiske steder, for os unge. Jeg har et stærk ønske om, at få Københavns unge på gaden og opleve bylivet og den danke kultur. 

Mit mål er at være med til at skabe et miljø, hvor flere unge skal kunne føle sig tryg og tilpas i deres meninger og holdninger og skal have plads til at kunne have deres synspunkter på den by de bor i. Jeg ville elske at være talsmand for Københavns unge og få deres nye, innovative og kreative ideer til samfundet med i diskussionen. Nye ideer til et mere grøn og bæredygtigt samfund og land eller nye ideer til undervisningen. Det vigtigste for mig er at lade de unges stemmer blive hørt i samtalen om fremtiden, og jeg vil gøre mit bedste for at VI ALLE skal høres.          
                                           
Håber vi ses derude.

Kærlig Hilsen Selma<3