Conrad Sejr Kjersgaard-Brink

Alder 16
Studie Christianshavns Gymnasium
Eksterne henvisninger
Hvem er jeg
Hey, jeg hedder Conrad, jeg er 16 år gammel og bor i verdens bedste by, København.

Jeg har faktisk lidt svært ved, at skulle skrive noget om mig selv - for jeg er en person der er bedre til at sige og gøre tingene end at skrive dem. I min fritid hører jeg elektronisk musik, finder genbrugsfund og er sammen med mine venner.

Jeg brænder for, at vi som unge bliver hørt, også dem - som måske ikke rækker hånden op når de bliver spurgt om deres mening. Det er vigtigt for mig, at vi ikke glemmer hvad der gør os, og vores by perfekt.
Hvorfor skal du stemme på mig
Jeg elsker København, og jeg tror at byen kan så meget mere, end vi måske lige tror. Der bor tusindvis af skønne unge, som politikerne måske har været lidt halv-ligeglade med i den seneste tid.

Hvis jeg kom ind i ungerådet, så ville jeg arbejde mod, at København kun er en by for dem med mange penge, en bil og et velbetalende job. København er også en by for de unge, de kunstneriske og de typer, der måske ikke passer ind i statens modeller.

København er på vej ned af en mørk vej, hvor at omfartsveje, manglende klimahandling, dyre boliger og grim arkitektur dominerer byen, det vil jeg gerne gå imod! Jeg siger ikke at jeg er løsningen på alle problemerne, men jeg tror på, at din stemme på mig - kan gøre en forskel!

København er for alle, der vil byen 💙